I Nederlandene skal udledningen af drivhusgasser (CO2, metan og lattergas) i 2030 reduceres med 49 % og i 2050 med 95 % i forhold til 1990. "Også hollandske købere af landbrugsprodukter presser på for dette, da de kan skille sig ud med produkter med et lavere CO2-aftryk," siger Frank Waijers, direktør for Duynie Feed Netherlands. "Et produkts CO2-aftryk bliver en del af 'licensen til at producere' og dermed også et købsargument for kunder. Købere beder husdyrproducenter om indsigt i CO2-aftrykket for mælk og kød, så de kan vise, at de leverede produkter har mindre miljøpåvirkning." Waijers forventer, at miljøvenligt producerede produkter i fremtiden vil opnå højere priser. For nogle produkter, som mælk, fører forbedringer af CO2-aftrykket allerede til bedre priser.

Undersøgelse af produkter
For at hjælpe husdyrproducenter med at reducere CO2-aftrykket på mælk og kød, undersøger Duynie alle sine biprodukter med hensyn til miljøpåvirkning. "Vi begyndte med ofte anvendte biprodukter: presset roepulp, mask, kartoffelskræl, kartoffelskræller og forstegte pommes frites. Andre produkter følger muligvis," siger Waijers.

Produkterne er blevet undersøgt af Blonk Consultants, en rådgivningsvirksomhed inden for miljø, bæredygtighed, fødevarer og sundhed. Miljøpåvirkningen måles ved hjælp af Life Cycle Analysis (LCA). Disse LCA’er beregnes efter internationalt anerkendte regler fastlagt i PEFCR (Product Environmental Footprint Category Rules) og GFLI (Global Feed LCA Institute). Metoden vurderer produktets miljøpåvirkning ud fra blandt andet arealanvendelse, eutrofiering, grundvandsudtømning, partikler, forsuring og klimaforandringer.

"CO2-aftrykket af landbrugsprodukter er summen af drivhusgasudledninger, opgjort som CO2-ækvivalenter. Duynies forskning viser, at de undersøgte biprodukter har et lavere CO2-aftryk end ernæringsmæssigt sammenligneligt foder. Biprodukter har ofte lavere CO2-aftryk end koncentrater, fordi emissioner ved dyrkning og forarbejdning ikke tæller med i aftrykket, mens de gør det for afgrøder til foder," forklarer Waijers.

Et biprodukt er et resultat af produktionen af drikkevarer, fødevarer eller biobrændstoffer. Internationale beregningsregler tilskriver emissioner fra dyrkning og forarbejdning til hovedproduktet. For eksempel er hovedproduktet ved kartoffelskræller pommes frites. "Mask er en undtagelse, hvor 1 % af CO2-ækvivalenterne fra ølbrygning og dyrkning tilskrives masken," siger Waijers.

Højere pris for PlanetProof-mælk
De første mælkekartoner med certifikatet ‘On the way to PlanetProof’ kom i butikkerne i slutningen af 2018. Mælkeproducenter, der leverer PlanetProof-mælk, får en højere pris. Til tildelingen af dette certifikat beregner det hollandske værktøj ‘KringloopWijzer’ (KLW) CO2-aftrykket for én liter mælk. "Kvægbruget er førende, når det gælder belønning af lavere CO2-aftryk. KLW beregner udledningen af metan, lattergas og CO2 på bedriftsniveau – både på gården og eksternt, inkl. LCA," siger Michel de Haan, projektleder hos Wageningen Livestock Research. "Dette gør CO2-aftrykket pr. liter mælk gennemsigtigt."

Foderleverandører støtter mælkeproducenter i at reducere CO2-aftrykket. "For vores PlanetProof-kunder sammensætter vi foderplaner med lavere CO2-aftryk. Det gør det muligt at holde sig under grænsen på 1200 gram CO2-ækvivalent pr. kilo FPCM-mælk," siger Robert Meijer, marketing- og kommunikationschef hos ForFarmers. Ifølge ham kan både foderproducenter og husdyrproducenter bidrage. "For at opfylde klimamålene vælger ForFarmers i stigende grad råvarer med lavere CO2-aftryk. I år forventer vi allerede en gennemsnitlig reduktion på 10 % i CO2-emissioner pr. kilo FPCM-mælk sammenlignet med 2019."

Praktiske tiltag
Husdyrproducenter kan reducere deres CO2-aftryk ved f.eks. at øge foderudnyttelsen og mælkudbyttet pr. ko, øge foderproduktionen pr. hektar og forbedre foderkvaliteten. "Græs med lavere NDF-indhold og majs med mere stivelse hjælper med at reducere metanudledningen. Mere mælk fra grovfoder hjælper også, fordi koncentrater har højere CO2-aftryk," siger Meijer. Han påpeger, at miljømål nogle gange kan være i konflikt: "For at få mere protein fra jorden kræves mere græs, men for at reducere ammoniak og CO2 er det bedre med mere majs."

Ifølge Meijer er det især en mulighed at inkludere våde biprodukter. "Tørring af foder bruger energi og øger dermed CO2-aftrykket. Men ikke alle husdyrproducenter kan skifte til biprodukter, da det ikke passer til alle foderrationer. Derudover er markedet for biprodukter udbudsdrevet og mængden begrænset."

Ifølge Duynie Feed vokser mængden af biprodukter, fordi producenter af biobrændstof og fødevarer udvider i Nordvesteuropa. "Denne region vokser på grund af stabilitet, gunstigt klima, frugtbar jord og høj viden hos landmænd og kædepartnere. Mere forarbejdning betyder også flere biprodukter," siger Waijers. "På grund af miljøskatter og CO2-afgifter vil produkttørring falde, hvilket øger mængden af våde biprodukter."

Databaser over husdyrs CO2-aftryk
"Hollandske foderfirmaer har udviklet systemer til at beregne landbrugsprodukters miljøpåvirkning i mindst ti år," siger Henk Flipsen, direktør for den hollandske foderbrancheforening Nevedi. Nevedi har udarbejdet en liste med CO2-aftryk for foder- og biprodukter. Dette hjælper rådgivere og husdyrproducenter med at vælge foder med lavere CO2-aftryk og dermed reducere mælkens og kødets miljøpåvirkning. Men en hollandsk database er ikke nok, siger Flipsen. "CO2-aftrykket for alle foderråvarer fra hele verden bør rapporteres i én samlet database med harmoniserede, standardiserede og valide beregningsregler. Det vil øge pålideligheden af udregninger og muliggøre sammenligninger."

Global Feed LCA Institute (GFLI) blev etableret i 2019 og arbejder med en international dyrefoder-LCA-database. GFLI-databasen indeholder data fra Europa, Canada og USA samt LCA’er for 1500 foderråvarer. I de kommende år udvides dette med over 15.000 råmaterialer, også opdelt efter oprindelse. "GFLI-databasen bliver den internationale standard til beregning af rationers miljøpåvirkning," mener Flipsen.

Generelt har foder med stor andel af biprodukter et lavere CO2-aftryk end ernæringsmæssigt tilsvarende koncentrater.

(Source: Boerderij.nl)