CO₂-aftryk
Biprodukter har generelt et lavere CO₂-aftryk end andre lignende fodertyper.
CO₂-aftryk fra biprodukter
Ved at fodre med biprodukter kan husdyrbrugere reducere klimaaftrykket fra deres foder, hvilket igen kan føre til en reduktion i CO₂-aftrykket fra det kød og de mejeriprodukter, som forbrugeren køber.
Når man lægger alle CO₂e-værdierne sammen, får man det samlede klimaaftryk for det endelige produkt. For eksempel starter klimaaftrykket for 1 liter mælk på hylden i supermarkedet allerede ved den første indsats – typisk udvindingen af gødning til at dyrke foder til koen. Det omfatter hvert eneste trin fra gødningsproduktion til mælken står klar i butikken.
CO₂-aftryk fra biprodukter
Et produkts CO₂-aftryk beregnes ud fra udledningerne i hele produktionsprocessen – fra afgrøde til slutprodukt. Hovedparten af CO₂e-udledningerne tildeles det “primære produkt”, der er målet med processen – for eksempel chips, som en kartoffel forarbejdes til, eller sukker fra sukkerroer. Derfor har biprodukter et meget lavt klimaaftryk, da de ikke er hovedformålet med produktionen. Den største del af biprodukters CO₂-aftryk kommer som regel fra transporten fra fabrik til gård.
Kød- og mejeriproducenter
Emissionerne fra kød- og mejeriproducenter opdeles i tre områder (scopes). Scope 1 og 2 dækker direkte udledninger fra virksomhedens egne aktiviteter, som fx produktion og transport. Scope 3 dækker udledninger i hele forsyningskæden – fx under produktion af mælk og kød på gården. Med andre ord: klimaaftrykket fra en husdyrbedrift har direkte indflydelse på klimaaftrykket fra mejeri- og slagterivirksomheder. Ved at bruge biprodukter som foder kan landbrug sænke deres klimaaftryk uden at gå på kompromis med produktiviteten.
Sammenligning af klimaaftryk
Dokumentation af CO₂-aftryk med LCA-data
Husdyrbrugere bliver i stigende grad bedt om at dokumentere klimaaftrykket fra kød og mælk. Det er derfor vigtigt at kunne påvise – med tal – at brugen af biprodukter faktisk reducerer CO₂-aftrykket. Produkter, der produceres bæredygtigt, kan desuden sælges til højere priser. Duynie hjælper landmænd med dette ved at få alle biprodukters klimaaftryk beregnet af et uafhængigt konsulentfirma. Beregningerne udføres efter internationalt anerkendte metoder, som vurderer produkter på baggrund af blandt andet arealanvendelse, vandforbrug, partikeludledning, forsuring af jord og klimapåvirkning.
Disse beregninger viser, at biprodukter som roepiller, mask fra brygning, kartoffeldamp-skræller og hvedegær-koncentrat har markant lavere klimaaftryk end alternative fodermidler med tilsvarende næringsværdi. Det er uden tvivl et stort skridt i den rigtige retning.
Spørgsmål om bæredygtighed?
Nicole Timmerman
Business Developer Circular
Nicole Timmerman
Business Developer Circular
